Kom til indvielse af Wasteland

Torsdag den 6. november kl. 14-20 inviterer EJDA Ejendomsadministration alle kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til åbningsreception i det nye kontorhotel cph WASTELAND på Kløvermarksvej 70.

Kom forbi og få en forfriskning til tonerne af god musik og oplev et anderledes kontorhotel med fokus på genbrug af møbler og materialer.

Ejendommen, som huser det nye kontorhotel, har tidligere tilhørt Renoflex-Gruppen og stod tom i tre år. Nu er den kommet i brug igen, og de gamle møbler bliver brugt i indretningen af cph WASTELAND.

EJDA Ejendomsadministration er selv flyttet ind i lokalerne og indgår derfor i kontorfællesskabet, ligesom vi også varetager administrationen af det knap 1.300 kvadratmeter store kontorhotel, der primært huser det liberale og kreative erhverv.

Der står ca. 1,3 mio. kvadratmeter kontorareal ledigt i Region Hovedstaden, men mange af disse ledige kontorlokaler er ikke fleksible og tilgængelige til en overkommelig pris:

”cph WASTELAND er et kontorhotel, der er målrettet små enkeltmandsvirksomheder og nyopstartede virksomheder, hvor man både kan få kollegialt samvær og sparring med ligesindede og samtidig være privat,” siger Kasper Fløe Svenningsen, direktør hos Ejda Ejendomsadministration.

Kun syv minutter fra Rådhuspladsen kan man hos cph WASTELAND få eget kontor, mødefaciliteter og adgang til mere end 60 tilknyttede parkeringspladser lige udenfor døren.

Læs mere