Større tryghed, mindre bøvl...

Ring nu!

26 25 36 73

Jeg elsker at sætte tingene i systemer og vægter orden og funktionalitet højt i min hverdag. Derfor har jeg også i mange år nydt friheden ved selv at kunne tilrettelægge min hverdag, mens jeg i dag nyder at være en del af et fællesskab med en fælles vision om at yde sit bedste og hele tiden forbedre sig.

Hos EJDA Ejendomsadministration er jeg blevet en del af en fælles hverdag med høj arbejdsmoral og søde kollegaer med hver sine forcer. Jeg har påtaget mig ansvaret at håndtere rykkere til de ejere og lejere, som af den ene eller anden grund ikke betaler til tiden. Den opgave åbner som regel muligheden for en god dialog, som igen er med til at sikre en god og nær tilknytning til vores kunder.

Oprindeligt er jeg uddannet sparekasseassistent, men i løbet af 90’erne fandt jeg interesse for ejendomsmarkedet, hvilket ansporede mig til at læse til merkonom og sidenhen ejendomsmægler. Det har givet mig en god forståelse for det arbejdsområde vi opererer indenfor, ligesom jeg kan trække på den viden jeg har som formand og bestyrelsesmedlem i forskellige ejerforeninger gennem tiden.

Jeg er en energisk person, som altid har dyrket meget sport, herunder bl.a. en længere periode som fitnessinstruktør. Jeg er gift med min mand, Johan gennem 37 år og har to sønner, som begge er flyttet hjemmefra.